En SEO strategi er din plan for hvordan din online forretning udvikler sig fra sin nuværende situation til den ønskesituation du gerne vil opnå. Altså en køreplan for at komme fra punkt A til punkt B.
For at kunne udvikle den rigtige SEO strategi skal vi således vide, hvor punkt A er – altså den nuværende situation. Det vil som minimum sige en søgeordsanalyse men meget ofte også en konkurrentanalyse og måske også en websiteanalyse. Når vi kender den nuværende situation ved vi hvilke svagheder, der skal forbedres og hvilke styrker vi kan udnytte fremover.
Punkt B er de mål du gerne vil opnå med din online forretning. Målene er typisk mere trafik, flere kunder og ikke mindst en vækst i salg og omsætning. Men de skal konkretiseres i forhold til de faktiske forhold. Det hjælper vi dig naturligvis også med.
Når vi kender punkt A og B udvikler vi strategien sammen med dig. Det vil sige vi finder de virkemidler og taktikker, der vil gavne din forretning mest og lægger en plan for, hvordan de implementeres.