Start med at opbygge din tilstedeværelse på de sociale medier med disse tre tips
De sociale medier er måske en af de mest misforståede taktikker i inbound marketing men med mediernes store publikum og relativt lave omkostninger, er det også en af de mest givtige taktikker.
Om det er Facebook, Twitter, LinkedIn eller sågar Instagram, så giver de sociale medier dig en unik mulighed for at mødes med og interagere med dine ideelle kunder på et mere personligt plan. Det giver dig chancen for at kommunikere direkte med individuelle personer og viser en mere “menneskelig” side af dit brand.
I denne artikel vil vi gennemgå tre simple regler du bør overholde, hvis du vil udvikle og fastholde en stærk social medie strategi:
- Fasthold ensartet branding
- Opdater jævnligt
- Engager dig i samtalerne
1. Fasthold ensartet branding
Din profil på de sociale medier er en forlængelse af din virksomhed, de ansatte og produkter og services, så den samme linje skal fortsættes.
Når nogen kommer til en social profil, skal de kunne mærke sammenhængen med alt andet de kender fra dit brand – og ikke at det ligner en helt anden organisation.
For at fastholde ensartetheden og sammenhængen på de sociale profiler så husk på følgende:
[list type=”icon” style=”none” icon=”arrow-right”]
- Fasthold dit brands visuelle udtryk. Brug den samme font, farver, logo og symboler, som du bruger på hjemmesiden og i andre marketingmaterialer.
- Kend og fasthold din tone. Inden du poster eller deler noget, så spørg dig selv: “Ville mit brand typisk sige det? Vil min målgruppe kunne kende det?”
- Hvis du afviger fra dit etablerede brand risikerer du at sende forskellige budskaber. Det kan lede til forvirring om, hvad der forventes af dig og hvad du står for og på sigt ødelægge dit brand og image.
[/list]
2. Opdater jævnligt
Hvis du kun poster lidt til de sociale medier en gang imellem, ser det måske meget pænt ud på din tidslinje, men du vil ikke udbygge din følgerskare og du vil ikke skabe relationer til dem.
Du – evt. sammen med dit team – skal oprette en kalender for, hvornår I vil poste og hvad, for hver enkelt sociale medie I er tilstede på. Jeg ved af egen erfaring, at det er den eneste måde at få gjort tingene på!
At opdatere med faste og jævne mellemrum opbygger troværdighed hos din målgruppe og medvirker også til at fastholde dit brand som en seriøs og troværdig spiller, der er værd at gøre forretning med.
Hvis du eller din virksomhed er helt ny på de sociale medier, så start med disse opdateringsregler, som indledningsvis vil fungere fint:
- Twitter: 3-5 originale tweets om dagen (morgen, eftermiddag, aften)
- Facebook: 1 opdatering om dagen (originalt indhold eller noget du deler)
- LinkedIn: 1-2 opdateringer om ugen (originalt indhold eller noget du deler)
Efter 3 måneder har du en god idé om, hvornår din målgruppe er aktive og hvad de engagerer sig i. Baseret på disse data, kan du bedre bestemme hvornår, hvad og hvor ofte du skal opdatere på de enkelte sociale medier.
3. Engager dig i samtalerne
Du skal passe på med at tro, at de sociale medier vil generere direkte salg – selv om det naturligvis er en dejlig bonus. Målet med dem er at være – ja social.
De sociale mediers største muligheder for virksomheder ligger for det meste i at tiltrække brugere, introducere dem til dit brand og fastholde en forbindelse med dem og dine eksisterende følgere, fans eller kunder.
Men det sker ikke ved blot af poste og dele indhold. Du er nødt til aktivt af deltage i de samtaler, der opstår på dine profiler og i nær tilknytning til dem og se hvad de interesserer sig for.
Hvad taler dine fans eller følgere om? Hvad klager de over? Hvad elsker de ved dit produkt eller service? Hvad forventer de af det?
Lyt til disse kommentater, svar på dem. Stil spørgsmål og tilbyd løsninger, de kan bruge til noget.
Ud over dyre markedsanalyser og brugertests, giver de sociale medier mulighed for virksomheder at få feedback direkte fra deres kunder og uden det koster andet end tid.
Hvordan kan du starte en samtale på de sociale medier?
[list type=”icon” style=”none” icon=”arrow-right”]
- Stil et spørgsmål.
- Del relevante nyheder fra eksterne kilder sammen med din synsvinkel på det.
- Svar på kommentarer fra andre.
- Hold øje med trends og emner, der er populære og tilpas dit indhold til det.
- Lav en konkurrence – lyder banalt men det virker!
[/list]
Og hold så skruen i vandet og vær vedvarende – så kommer resultaterne også.