af Jan P. Olsen

14. januar 2015

Strategisk SEO til din hjemmeside

Søgemaskineoptimering har ændret sig voldsomt de senere år og hvis du vil have succes i dag er du nødt til at undgå de dårlige vaner fra i går.

Google opdaterer løbende sin søgealgoritme så den bliver mere og mere præcis. Du har måske både hørt om Panda og Penguin opdateringerne, der gik ud på at fjerne dårligt og tyndt indhold og fjerne mulighederne for at snyde med links fra alle mulige netværk og blogs. Men på trods af alle disse ændringer er SEO (søgemaskineoptimering) stort set det samme som altid – i hvert fald hvis man har gjort det på den rigtige måde. Det kan du læse mere om her:

Har SEO ændret sig med de mange Google opdateringer?

Det er med Googles søgemaskine som det danske vejr – det ændrer sig hele tiden. Du kan få et overblik over alle ændringer i algoritmen på Moz’ hjemmeside her og det er næsten månedligt, at en større ændring bliver implementeret.

Det er naturligvis svært at følge med i for de fleste. Men du behøver ikke bekymre dig alt for meget, for den gode nyhed er:

Grundlæggende SEO har IKKE ændret sig!

For alle ændringerne i Googles søgealgoritme sker kun for at komme tættere på deres mission. Googles mål er nemlig at vise de mest relevante, informative og kvalitetsbevidste resultater for en hvilken som helst søgning. Det er det, det går ud på.

Hvis du ser det fra Googles synsvinkel bliver SEO meget mere enkelt. Lad mig bare gentage, hvad jeg skrev, for det er meget vigtigt at forstå. Hvis du vil have en af dine sider til at blive nummer 1 i Google for et givent søgeord, så skal den side have det mest relevante og informative kvalitetsindhold på hele internettet (for den givne søgning).

For eksempel, lad os sige at du ønsker at blive nr. 1 for søgetermen ”nlp kursus odense”. Kan du gætte, hvad du først og fremmest skal gøre?

(Tip: Læs den fede skrift igen :-))

Lad os prøve at gennemgå, hvordan du gør. Her kommer 10 gode råd til god strategisk SEO.

[message type=”success”]Bonus Download: Få din gratis tjekliste med 21 on-page SEO faktorer, der hjælper til at øge din website trafik og få bedre rankings. Klik her for at downloade den gratis lige nu! [/message]

1. Vælg strategiske søgeord

dart-skive-med-pilUden en ordentlig søgeordsanalyse vil enhver SEO proces fejle. Søgeordsanalysen er grundstenen i en SEO kampagne og sætter scenen for det yderligere arbejde.

Tag en søgeterm som ‘hundefoder’. Denne søgeterm kan anvendes af folk, der søger efter information om hundefoder eller nyheder og er en lidt svag, bred søgeterm. Mens en søgeterm som ‘hundefoder til gravhund’ er mere præcis og anvendes højst sandsynligt af en, der er klar til at købe hundemad til sin gravhund.

Søgeord skal omhandle din virksomhed og dine produkter så godt som muligt og have en let forståelige tone – ikke kun marketing hype. Tænk over hvordan du selv søger online.

Desuden skal man passe på ikke at blive for fokuseret på kun at lave indhold, der lige præcis rammer en bestemt søgeterm. Denne artikel har for eksempel ikke fokus på en bestemt søgefrase.

Og pas på ikke at blive for fokuseret på at blive nr. 1 på dit markeds eller niches top søgeord. Konkurrencen er som regel stor og du kan være oppe imod konkurrenter, som har brugt mange ressourcer på allerede at være der.

I stedet skal du bruge ressourcer på en såkaldt “long-tail” strategi, når det drejer sig om søgeord. Ved at publicere så meget fremragende og relevant indhold, som du kan overkomme, vil du automatisk over tid fange en del af long-tail søgetrafikken. Denne type af trafik vil kommer fra søgninger og søgeord, som du aldrig selv vil støde på i en søgeordsanalyse og som regel er trafikken mere målrettet og konverterer også bedre.

2. Opret kun originalt indhold

Når det drejer sig om SEO er originalt indhold, det indhold, der kun figurerer ét sted på én URL. Duplicate content – altså indhold, der findes på flere steder – skal du altid undgå. At kopiere indhold fra andre websites kan dels overtræde copyrights, men det kan også skabe duplicate content, der kan ødelægge din hjemmesides placeringer i Google.

Du kan anvende et værktøj som CopyScape for at se om du har duplicate content eller se om andre har kopieret dit indhold.

3. Lav en 100% relevant side på din website

Gå dine nuværende sider igennem og se om du allerede har en side for den søgeterm, du vil ramme. I eksemplet, går jeg efter ”nlp kursus odense”. Med mindre du allerede har optimeret din hjemmeside er chancerne store for at du ikke har en 100% relevant side.

Det er fordi de fleste hjemmesider ikke er oprettet med SEO i baghovedet.

Det er ok. Det betyder bare, at du skal oprette en ny side. Du behøver ikke give hele din website en overhaling.

Du har måske allerede en side, der nævner “nlp kursus” sammen med alle de andre ydelser du leverer. Er den så 100% relevant?

Nej… En 100% relevant side er 100% om det pågældende emne. Hvis du tilføjer flere irrelevante emner til en side, ødelægger du relevansen og samtidigt reducerer du den sides chancer for at blive den mest relevante online (og dermed nummer 1).

4. Fokuser på indhold af meget høj kvalitet

Prøv at bruge lidt tid på, hvad dine kunder i virkeligheden er ude efter, når de søger efter din primære søgeterm. Men andre ord, hvad skal du tilføje at indhold for at gøre siden til den mest informative side på internettet om netop dette emne?

Dernæst bør du se på, hvilke sider, der allerede nu ligger på side 1 i Google for den givne søgeterm. Det er jo dem du skal slå, så dit indhold skal være bedre. Hvad har siderne tilfælles? Hvordan kan du forbedre det, der allerede er til stede?

Husk på at Google ønsker at vise de bedste og mest informative sider om emnet, så tag ikke let på dette trin. Det er grundlaget for din SEO og du skal sikre dig at dit indhold er så stærkt, at det også kan modstå de Google opdateringer, der måtte komme i fremtiden.

5. Anvend din sides navigation og interne links strategisk

Måden din hjemmesides navigation er struktureret på spiller en stor rolle for, hvordan søgemaskinerne bestemmer vigtigheden af de enkelte sider. Helt simpelt fungerer det sådan, at jo oftere en side er linket til internt på din website, desto højere op vil den komme i søgeresultaterne på relevante søgninger.

De fleste web-ansvarlige har ingen anelse om, hvordan deres interne links er struktureret og bliver ofte overrasket over at finde ud af, at ikke-vigtige sider kannibaliserer mere vigtige sider, når det drejer sig om link-flow. Det giver på den anden side store muligheder for SEO forbedringer med en lille indsats.

For at forbedre din websites navigation og interne links bør du starte med at analysere disse elementer. Det kan du gøre med et værktøj som SiteLiner eller Screaming Frog – jeg bruger selv det sidste. Find de sider på websiten, som ikke er vigtige og ikke har så meget indhold på dem (f.eks. din kontaktside), men som har mange links, der peger ind på dem.

På disse sider sætter du en noindex kode ind, der fortæller søgemaskinerne, at de ikke skal indekseres og på alle links, der peger ind på siderne, sætter du en nofollow kode ind, så de ikke længere giver linkværdi. Det vil give de vigtige sider mere linkværdi.

Du skal også sætte noindex på alle sider, der har duplicate content som i nogle tilfælde kan være kategorier og tag-arkiver – især i WordPress.

Men pas på med disse tiltag – du skal vide, hvad du gør. Får du sat det forkert op, kan det ødelægger placeringer, du allerede har opnået. Så lad en SEO ekspert se på det, hvis du er i tvivl – vi hjælper gerne!

6. Optimer on-site elementer på din hjemmeside

Titlen – title-tag – er stadig meget vigtig i SEO-sammenhæng og selv om “meta description” ikke har nogen indflydelse på placeringen i Google, så er den stadig vigtig, da det er den tekst, der vises i Googles søgemaskine.

Title-tag og meta description skal være repræsenteret på alle sider, være unikke og have den optimale længde.

Andre vigtige on-site elementer er en god overskrift i en såkaldt H1 tag, brødtekstens længde, interne links, billeder, tekstens formattering og evt. annoncers placering. Sørg for at det er på plads.

7. Optimer din hjemmesides hastighed

Hastigheden på en hjemmeside er dels en ranking-faktor hos Google, men har også indflydelse på dine brugeres opfattelse af hjemmesiden og deres konvertering. Nogle undersøgelser har vist, at 40% af besøgende til en hjemmeside forsvinder, hvis download-tiden er mere end 3 sekunder.

Det er dog stadig meget få, der har fokus på dette område.

Start med at tjekke din hjemmesides hastighed med et værktøj som Pingdom. Brug informationen til at forbedre loadingen. Hvis resultatet ikke er godt nok så opgrader din webhosting til en bedre server – det er tit her problemet ligger.

8. Køb ikke links – fortjen dem

Både antallet og ikke mindst kvaliteten af links har stor indflydelse på en hjemmesides placering i Google. Og derfor kan det være fristende at købe links fra andre interessante sites. Men både køb og salg af links er imod Googles guidelines.

Samtidigt er Google blevet meget bedre til at opdage mistænkelige, unaturlige og manipulerende links. Og bliver du opdaget kan det betyde et stort fald i din hjemmesides placering i Google og i værste fald, at den helt ryger ud af søgemaskinen.

Så i stedet for at købe links bør du investere i at skabe indhold, som kan tiltrække både læsere og links på naturlig måde. Indhold som vi kalder Superindhold.

9. Vær naturlig

Hvis du synes at du skal placere et søgeord i enhver sætning, du skriver, så er din tilgang til SEO forkert. Antallet af søgeord i en tekst havde en vis betydning for nogle år siden, men det er irrelevant nu. I stedet skal du skabe indhold, som dine læsere finder værdifuldt.

Hvis en sætning lyder unaturlig, fordi du prøver at optimere den for Google, så ændre den. Søgemaskinerne slår hårdt ned på det, der kaldes “keyword stuffing”, så sådanne taktikker vil skade din hjemmeside på længere sigt. Og desuden irritere dine læsere og mindske din troværdighed.

10. Undgå ”Old School” SEO taktikker

Det sidste trin, jeg vil nævne, er at undgå nogle af de SEO-taktikker, som før i tiden blev brugt af mange SEO-firmaer (og stadigt gør) men som ikke længere virker og som kan være direkte skadelige for din hjemmeside (og dermed virksomhed).

Hvordan skal du for eksempel håndterer variationer af din søgeterm? I vores eksempel kan det være relevant at ramme søgetermerne ”nlp kursus odense”, nlp kursus i odense”, ”odense nlp kursus”, ”kursus i nlp odense”.

For at være 100% relevant skal der så oprettes 4 sider – én med hver søgeterm?

Svaret er nej! Det er en gammeldags taktik, der i dag kan medføre problemer. Når du finder søgeord, der er meget ens i deres variationer, så slå dem sammen på én side, der rammer hele gruppen. Googles algoritme er smart nok til at forstå, at man i bund og grund søger efter det samme. Og er det tilfældet, skal man nøjes med én side for alle variationer.

[message type=”success”]Bonus Download: Få din gratis tjekliste med 21 on-page SEO faktorer, der hjælper til at øge din website trafik og få bedre rankings. Klik her for at downloade den gratis lige nu! [/message]

Husk…

Hvis du vil placeres godt i Google – og blive på toppen i det lange løb – så betaler det sig at give Google, hvad de vil have.

Det betyder at give Google relevant indhold af høj kvalitet og undgå luskede genveje.

Med andre ord skal du behandle Google som en partner, som du ikke prøver på at snyde. På den måde får du succes med SEO på den lange bane.

Det er ikke al søgemaskineoptimering, der kun kan laves af en SEO ekspert – selv om vi selvfølgelig gerne hjælper. Disse 7 strategiske måder til bedre SEO kan du selv implementere, hvis du vil. Men i bund og grund handler det om at gøre brugbarheden og brugervenligheden bedre på din hjemmeside. Hvis du laver ændringer, der gør dine brugere gladere, så gør du sikkert også søgemaskinerne gladere.

[message type=”success”]Bonus Download: Få din gratis tjekliste med 21 on-page SEO faktorer, der hjælper til at øge din website trafik og få bedre rankings. Klik her for at downloade den gratis lige nu! [/message]

Om forfatteren 

Jan P. Olsen

Giv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Ultimative SEO Hemmeligheder


7 Skudsikre
SEO Strategier

Få denne Gratis E-Bog

7 skudsikre SEO strategier til masser af trafik.