af Jan P. Olsen

27. november 2014

min. læsetid

Overblik over signaler dit brand sender til Google

Der er rigtigt mange faktorer, der spiller ind på placeringen i Google, omkring 200 regner man med. En række af disse har med on page SEO at gøre – altså det, der foregår på selve websiten. Men Google anvender også en række eksterne signaler på andre websites, blandt andet vedrørende dit brand eller navn og fra signaler på de sociale medier.

Brand signaler som Google bruger

Dit brand eller firmanavn anvendes sikkert mange steder på nettet og højst sandsynligt også steder, som du ikke er klar over. Og selv om det bedste er et link tilbage til din website, hver gang dit brand nævnes, så betyder andre brand-signaler også en del i søgemaskinen. Den gennemfår jeg her:

1. Brand i ankerteksten

Som jeg lige skrev er et link det bedste og er dit brandnavn så nævnt i ankerteksten, er det et meget stærkt signal til Google og vil som regel booste placeringen i Google på netop det navn. Ankertekst er den tekst, der står i et link.

2. Brand søgninger

Antallet af søgninger på et brand har stor indflydelse på, hvor vigtigt Google anser brandet for at være. Så jo flere søgninger i søgemaskinen efter dit brand desto bedre – det vil forbedre placeringerne i Google.

3. Brands sociale medier

De sociale medier spiller også en rolle. Så det at dit brand har en Facebook side med mange likes og en Twitter profil med mange følgere kan være et signal til Google om, hvor populært brandet er. En professionel LinkedIn profil giver det samme signal. Men det er ikke kun antallet af likes eller følgere der er vigtig. Interaktionen og opdateringen på profilerne vægter også – der skal være aktivitet.

4. Medarbejdere

Antallet af medarbejdere på en LinkedIn side kan også være et signal for Google – det har den amerikanske CEO for Moz, Rand Fishkin, i hvert fald udtalt.

5. Relevante omtaler af brands online

Omtaler af dit brand f.eks. nyheder kan med det samme give høje placeringer i Google, når der søges efter brandet.

6. Omtale af et brand

Omtale af et brand uden der linkes er et signal til Google om popularitet. Bare det at et brand nævnes i et tekstafsnit online er nok til, at Google fanger det. Bliver dit brand nævnt i en populær artikel online eller af en betydningsfuld blogger, kan det løfte brandets website i Google, selvom der ikke linkes.

7. RSS feed

Et RSS feed kan også være et signal for hvor populært et brand er. Google ejer Feedburner, så det er ikke umuligt at de anvender data herfra for at tjekke hvor mange, der abonnerer på et brands RSS feed. Det giver jo et signal om, hvor populært webstedet er.

8. Brands med en fysisk adresse

En fysisk adresse og en profil i Google My Business er et signal, der viser, at brandet er en “rigtig” forretning med et rigtigt kontor/butik. Det har den fordel at kunder, der søger efter dine services og bor i nærheden, vil finde dit brand oftere end brands uden fysisk adresse.

9. Brands med officielle registreringer

Registreringer i offentlige databaser giver også Google et signal om brandets seriøsitet og eksistens. Så et CVR-nummer og registreringer i Krak, 118.dk, Tripadvisor og andre relevante databaser giver Google nogle gode signaler om popularitet.

Sociale signaler der hjælper Google

Næsten alle der er på nettet i dag har også en profil eller en konto på et eller andet social medie. Og aktiviteterne på de sociale medier er blevet så stor, så heller ikke Google kan ignorere dem og derfor har de også fået indflydelse på placeringen i Googles søgemaskine. Google placerer hjemmesider efter relevans og popularitet og det er især det sidste, søgemaskinen kan måle i de sociale medier.

Aktiviteter som retweets, repins eller antal gang ting deles på Facebook viser, at der er social popularitet og det medvirker til at bestemme, hvor højt op man kommer i søgemaskinen. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor stor vægt Google tillægger de enkelte medier, men de følgende 10 sociale signaler har vist sig at have en positiv effekt:

1. Antal af tweets et link eller URL har fået

Antal tweets kan flytte en side i Google. Hvor mange tweets en URL skal have for at komme til tops afhænger af markedet og i Danmark skal der f.eks. ikke så meget til som i USA (på engelsk). Og i Danmark er Twitter heller ikke så udbredt som i USA. Men kommer din URL over et par hundrede i Danmark, er du godt stillet.

2. Autoriteten af Twitter kontoen og antallet af følgere

Autoritet kan også løfte placeringen i Google, især i forhold til profiler, der ikke har nogle følgere. Mange følger i dag autoriteter eller influenter inden for forskellige områder og markeder og bliver dit link ikke tweetet af dem og har du ikke selv en stor følgerskare kan det være svært at komme til tops – i hvert fald hvis dine konkurrenter har mulighed for det i stedet. Og det gode ved at blive delt meget på Twitter er, at det også giver trafik til siden – ikke kun højere ranking.

3. Facebook likes

Antal Facebook likes har også indflydelse på ranking – dog ikke så stor og slet ikke samme effekt som Twitter.

4. Facebook autoritet

Facebook autoritet har – ligesom Twitter – også indflydelse. Delinger og likes fra sider, hvor der er megen aktivitet og interaktion menes også at have indflydelse på placeringen i Google. Man skal huske på, at det drejer sig om popularitet. Så har dit brand været omtalt af en autoritet på Facebook og har din konkurrent ikke, så har din side chancen for at komme højere op i Google – alt andet lige.

5. Pinterest

Pinterest har en masse offentlig information, som Google kan bruge og checke for sociale signaler. Links, der får mange pins og repins, ser ud til at blive placeret godt i Google og de har en positiv effekt.

6. Sociale deletjenester som Reddit, Digg og Stumbleupon

Disse deletjenester kender vi ikke så meget til i Danmark og siderne er da også kun på engelsk. Men det er sider, hvor man har mulighed for at dele godt indhold og nyheder og få andre til at stemme på det. Jo flere stemmer, desto højere ryger man op i de enkelte tjenester og det lægger Google også mærke til.

7. Google+ (er nu nedlagt af Google…)

Google+ er Googles eget sociale medie og er nok det sociale medie, der vejer tungest i Google. Så jo flere +1 og jo flere delinger af dine links her, desto højere kommer din side op i Google. Det er ikke tilfældigt at mange internet marketing folk især anvender Google+.

8. Google+ profil (er nu nedlagt af Google)

En Google+ profil,  der har masser af følgere har sikkert samme positive effekt som en autoritetsfyldt Twitter- eller Facebook profil.

9. Google+ authorship (er nu nedlagt af Google)

Google+ authorship viser Google, hvem forfatteren er og er der mange “kvalitetsspor” fra en bestemt forfatter er denne mere troværdig og vil få en højere placering i Google. Selv om Google ikke længere viser Authorship i søgeresultatet, er det stadig en rankingfaktor.

10. Sociale signaler for selve websiten

Din websites egne sociale signaler er i dag mere vigtige end for blot et par år siden. Samtidigt er de sociale signaler fra enkelte sider blevet mindre vigtige. Det er din site eller brand, du først og fremmest skal booste i de sociale medier.

Vi kender ikke Googles ranking faktorer. Derfor er mange af ovenstående tips mere et “best guess” end eksakt videnskab. Men der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem de forskellige signaler og placeringen i Google. Nu er sammenhæng ikke det samme som årsag – men mon ikke der er noget om det?

Ingen ved med sikkerhed, hvilke signaler Google nøjagtigt anvender og med hvilken styrke, men signalerne ovenfor er alment accepteret til at have en vis indflydelse på placeringen i Googles søgemaskine.

Om forfatteren 

Jan P. Olsen

Giv en kommentar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Ultimative SEO Hemmeligheder


7 Skudsikre
SEO Strategier

Få denne Gratis E-Bog

7 skudsikre SEO strategier til masser af trafik.